Omhu for eftertiden – Helga Berg

Forfatter: Helga Berg

Forlag: Brændpunkt

Antal sider: 348

ISBN: 9788793383388

Bagsideteksten:

Bodil kommer ud for en voldsom oversvømmelse i Sønderjylland, som ødelægger hendes hjem og hundepensionat. Hun redder naboens datter og kører til kæresten Theodor i Tyskland. Han er idealist og opfinder og har konstrueret et bæredygtigt flytbart lille hus. Sammen med en gruppe papirløse flygtninge opretter de et hjem i skoven, hvor de prøver at leve som selvforsynende. Senere tvinges flokken til at bevæge sig sydpå. I Tyrkiet har Bodils far Godfred, som har mistet kontakten med sine børn, en lille ferielejlighed, hvor han helst vil være i fred. Han får en hushjælp, syriske Tezzy, hvis ældste søn og mand befinder sig i kampområder. Hendes anden søn Pax har nogle anfald med syner af store kommende naturkatastrofer. Tyrkisk politi leder efter suspekte personer og både Godfred og Tezzy bliver tvunget væk.

Omhu for eftertiden foregår om nogle få år i Europa, Tyrkiet og Nordafrika
og reflekterer blandt andet over den internationale flygtningesituation og de konsekvenser, den globale opvarmning kan få. Men også hovedpersonernes nære relationer er vigtige.

Mads-Peder anmelder:

Omhu for eftertiden er en sælsom og dystopisk skildring af personskæbner i en umiddelbar fremtid – verdensomspændende katastrofer kommer væltende indover forskellige egne af kloden i et stadigt hurtigere tempo. Jeg blev som læser grebet af gruen og afmagten i fortællingen. Omhu for eftertiden vil og kan mange ting – det er faktisk også en håbefuld fortælling om menneskeskæbner der tilfældigt knyttes tæt sammen med baggrund i katastrofale begivenheder.

Forfatteren Helga Berg har tydeligvis sit fokus på det dommedagsagtige scenarie, hvor samfundene rundt om i både Europa og Afrika langsomt bryder sammen under vægten fra brudene på egne principper, flygtningestrømme og naturens ustyrlige luner. Hun gør det eminent i sine svagt konstaterende (istedet for malende) beskrivelser af de små konstante forskubninger af de samfund vi næsten genkender. Det er en af forcerne ved bogen. Helga Berg kaster sig ikke ud i en fortælling af et efter-katastrofe-samfund, hvor alting er smadret og hvor en slags ur-katastrofe er indtruffet.

Helga Berg beskriver nøgternt og sporadisk de små forskubninger, som vi læsere ligesom personerne i bogen akkurat kan konstatere (næsten som vi kan konstatere klimaforandringer måned for måned i virkeligheden). Personerne i bogen aner, uden at konstatere det højt, at det må betyde enden på verden som vi kender den. Den del af bogen synes jeg forfatteren har skrevet særdeles godt. Vi er i et parløb som læser med hovedpersonerne. De er som et spejl på vores egen tid – blot nogle få år længere fremme af den glidebane vi befinder os på. Det er det, jeg synes er mere uhyggeligt ved bogen end noget andet!

Desuden peger forfatteren på en verden, hvor ingen kan føle sig sikre længere. Samfundene består med nød og næppe endnu i bogen, men overskuddet til at hjælpe flygtninge og andre i nød er stærkt reduceret (den del af bogen minder igen meget om problematikker af i dag!).

Både Skandinavien, Sydeuropa, Nord-Afrika og andre egne af kloden rammes konstant af katastrofer eller krige, der tvinger mennesker på flugt/vandring i alle retninger – ingen steder er dog længere sikre! Det er, synes jeg, en vigtig pointe at fastholde i vores nuværende politiske klima i flygtningediskussionen… . Aldrig har flygtningedebat fået mere politisk taletid end i disse år – forfatteren portrætterer på overbevisende måde, at en dag om ikke så lang tid kan mennesker hænde at flygte fra vores del af verden også. Den overvejelse er da også en betragtning værd!

I den nære fortælling om relationer har Helga Berg valgt at fokusere på en hel del personskæbner. Det gør læsningen en smule forvirrende, indtil man rigtig kommer ind i bogens verden. Personerne forbliver en kende overfladiske i min optik, men jeg synes det giver god mening i en bog som denne. Vi har ikke brug for et dybere kendskab til hver og en af dem. Bogen formår at skildre tilfældigheden i menneskers liv på en slående måde – hvorfor overlevede lige disse individer? Hvorfor blev lige disse mennesker udvalgt til at bo et bestemt sted?

Forfatteren formår desuden at gøre en mere bæredygtig levevis til en del af omdrejningspunktet i bogen. Nogle af hovedpersonerne forsøger sig med etablering af små bosætttelser/samfund på steder, der normalt ikke er beboelige – f.eks. i ørkenen. Helga Berg peger på den vis også i retning af håb. Et håb for menneskeheden om, at den i trodsig modstand mod de problemer vi som art selv har skabt, alligevel søger overlevelsen.

Jeg vil varmt anbefale bogen. Den er gribende og spændende. Den har meget på hjerte og vil meget med læseren – derfor skal man være tålmodig som læser. Det er en bog, der kræver at man læser sig varm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *