Solen går igen

Solen går igen

og de døde går deres gang

de stråler med højstemt sang

et nik og så videre

Hvad i al bog

laver bøgetræer i verden

de knaser under fødders færden

læse dem kan man ej

Jeg går igen

rundt i små cirkler

hjertet knirker

og lemmerne slår

Jeg har samlet pusten op

men tabt stigningen

desværre var den en del af ligningen

jeg går igen

Lige i den lille skov

står træerne i runde rækker

skyerne trækker

fuglene glider

Vintersolen står for døren

men frosten varmer

tynd is larmer

de har ikke godt af det

Livet er uvis

og døden mærkelig

som man tærsker er rig

små skridt gør et stort

Jeg holder døren og går ind

denne oasevandring er slut

mine sidste skridt er abrupt

jeg trækker vejret afmålt

Tak skæbne, solen går igen

hvis jeg vandrer over himlen

med en tilfredsheds- svimlen

så soler du igen skin

Mads-Peder Winther Søby, 2006

Empey.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *